Få det bedre | opnå det DU gerne vil

“Sov Godt”

  • “Sov Godt”
  • “Sov Godt”
  • “Sov Godt”
9 Total Score
VIRKER EFTER HENSIGTEN

Sov godt er en app, som virker efter hensigten. Stemmen i lydfilen er rolig og behagelig, og temaet i lydfilen sørger for, at man får tankerne væk fra eventuelle bekymringer og i stedet fokuserer på det, som der fortælles om. Man falder ofte i søvn ved brug, eller efterlades i en rolig tilstand. Eneste minus er, at nye lydfiler koster helt op imod 119 kroner.

VORES RATING
9

 Anmeldelse: Sov Godt 

Firma/producent: HumanProgress ApS 
Pris/version: Gratis version
Platform testet: App Store, Google Play/Android
Testet af: Morten Johansen, Silas Risbjerg Terkelsen 
Forfatter: Morten Johansen

  Download App Store    
  Download Google Play

 

OVERORDNET OG DET FØRSTE MØDE MED APP’EN

App’en Sov godt har sloganet ”Få en god nats søvn, hver dag”. Mange danskere lider af søvnbesvær, og netop derfor vækkede denne app vores interesse. App’en er meget overskuelig og virker efter hensigten. Brugen af app’en resulterede ofte i, at vores testpersoner faldt i søvn. Stemmen i lydfilen er rolig og behagelig, hvilket efterlader en i en afslappet og rolig tilstand.

 

BRUGERVENLIGHED

App’en er meget nem at bruge. Når du åbner den første gang, følger der en kort introduktion til, hvordan den anvendes. Opsætningen er meget simpel, og den er designet sådan, at man i bunden kan vælge mellem afspilning, mine downloads, mine baggrundslyde, lydindstillinger, del med vennerne og info. Lydfilen ”godnat” medfølger gratis og ligger allerede under ”mine downloads”.

 

ANVENDELIGHED I DAGLIGDAGEN

Lydfilen ”godnat” har til formål, at du skal falde i søvn. Lydfilen resulterede ofte i, at vores testpersoner faldt i søvn, inden at afspilningen var færdig, og netop derfor må app’en og lydfilen siges at virke efter hensigten. De dage, hvor vores testpersoner ikke faldt i søvn, var de som minimum i en meget rolig og afslappet tilstand, når afspilningen var færdig. Stemmen i lydfilen er lav og behagelig. Temaet i lydfilen er søvn. Det belyses hvorfor søvn er behageligt, vigtigt og godt for os mennesker. De facts som nævnes, er med til at sikre, at man fokuserer på stemmen og temaet, og glemmer eventuelle tanker og bekymringer, man måtte have. Eneste minus er, at eventuelle ”nye” lydfiler koster helt op imod 119 kroner, og det, synes vi, er meget for én lydfil.

 

VIL VI ANBEFALE APP’EN TIL ANDRE?

Vi vil klart anbefale app’en til andre. Den er let at bruge, stemmen er behagelig, og man falder ofte i søvn efter brug. App’en må siges at virke efter hensigten.

 

ANVENDELSE SOM DIAGNOSEVÆRKTØJ

App’en er ikke et diagnoseværktøj. Udviklerne skriver selv som information: ”Dette program er til uddannelse af underbevidstheden. Det er derfor ikke et medicinsk redskab og kan ikke bruges til diagnosticering”.

 

KONKLUSION

Sov godt er en App som virker efter hensigten. Stemmen i lydfilen er rolig og behagelig, og temaet i lydfilen sørger for, at man får tankerne væk fra eventuelle bekymringer og i stedet fokuserer på det, som der fortælles om. Man falder ofte i søvn ved brug eller efterlades i en rolig tilstand. Eneste minus er, at nye lydfiler koster helt op imod 119 kroner.

 

      +

      Få vores seneste indlæg direkte til din indboks

      css.php