Få det bedre | opnå det DU gerne vil

“Dream:ON”

  • “Dream:ON”
  • “Dream:ON”
  • “Dream:ON”
  • “Dream:ON”
  • “Dream:ON”
9 Total Score
Drømmer du eller er du vågen?

Har du tænkt på hvad dine drømme betyder? Er der et mønster i dine drømme? Påvirker dine drømme nogle af de beslutninger du foretager i dit vågne liv uden at du er bevidst om det. Med Dream:ON har du mulighed for at tune ind på dig selv og dine drømme. Samtidig kan du deltager i et storstilet drømme-eksperiment. Hvis du er nysgerrig på, hvad der foregår i dit inderste om natten, og godt kunne tænke dig at påvirke dine drømme - ja så kan du godt gå igang her.

 Anmeldelse: Dream:ON 

firma/producent: Yuza
Pris/version: Gratis version
Platform testet: App Store, Google Play/Android
Testet af: Silas Risbjerg Terkelsen 
Forfatter: Silas Risbjerg Terkelsen

 

  Download App Store    

  Download Google Play

 

Overordnet og det første møde med app’en

Dream:ON tillader dig at vælge, hvad du gerne vil drømme om. Det lyder utroligt, men ikke desto mindre er det, hvad denne app stiller dig i udsigt. Før du går i seng, skal du blot indstille et lydtema, og så skulle magien foregå helt af sig selv, hjulpet på vej af lidt avanceret mobilteknologi og lyddesign.  App’en følger dine mindste bevægelser igennem natten, og afspiller så et lydtema på optimale tidspunkter i løbet af din søvncyklus. App’en er udviklet i samarbejde med den britiske psykolog, Richard Wisemann. Ud over at være psykolog er han også illusionist. Hvis du har interesse i at undersøge det nærmere, bestyrer han en Youtube kanal, hvor han underholder med diverse illusioner og psykologiske tricks: https://www.youtube.com/user/Quirkology

“Dream:ON allows you to influence your dreams in an unprecedented way”.

Og illusionen ligger faktisk ikke så langt væk fra drømme og denne app. Drømme er noget, der til alle tider har fascineret og interesseret mennesket. Hvorfor drømmer vi, og hvad kan vi bruge det til? Drømme har indtaget en vigtig rolle fra religioner over antikken til moderne psykologi. Nogle psykologer mener, at drømme kan være et vigtigt værktøj til at få adgang til det ubevidste, og at man kan benytte drømmetydning til forståelse af sindet og vores automatiske tanker og dermed få adgang til, hvad vi måske i virkeligheden gerne vil opnå i livet, men undertrykker med vores bevidste logiske sind.

Du har måske selv en idé om, at dine drømmer forsøger at fortælle dig noget vigtigt. På det seneste har der været en stigende interesse i drømme på grund af bedre mulighed for at scanne hjernen og måle på kroppen. Det er denne fascination og interesse, som Dream:ON tager fat i.

Samtidig med at du har mulighed for at lære noget om dig selv og dine drømme, så deltager du også i et storstilet drømme-eksperiment. Med studiet håber forskere at bidrage med vigtig ny viden om vores drømme, og du er inviteret til at være med.

Hvis du er nysgerrig på, hvad der foregår i dit inderste om natten, og godt kunne tænke dig at påvirke dine drømme –  ja så kan du godt gå igang her.

 

Brugervenlighed og design

Vores første møde med app’en gik dog ikke helt som en drøm. Dream:ON er en af den slags apps, som man skal prøve et par gange, før man helt bliver klar over, hvad det hele går ud på. Samtidig kæmper app’en lidt med et design, som er forsøgt gjort “underholdende,” men som med sit “quirky” design kommer til at stå lidt i vejen for, at man kommer godt igang.

App’en er ved første øjekast overskueligt designet med relativt få valgmuligheder. Vi skulle dog trykke rundt nogle gange, inden vi fangede idéen med funktioner og brugerflade. Vi kom ligeledes på usikker grund, da vi til at starte med overhovedet ikke kunne fange konceptet med app’en. Når du har læst denne anmeldelse, skulle du derfor gerne stå lidt bedre i forhold til at bruge af app’en, end vi gjorde. Når man først har været igennem oplevelsen en gang og har fanget idéen bag brugerfladen så fungerer den faktisk super fint.

Man har fra producentens side forsøgt at give app’en sin helt egen karakter ved hjælp af animationer og grafiske elementer. Det er ikke videre overbevisende. Når app’en åbnes op, ser du allerførst noget, der fører tankerne hen på en hypnotisk animation. En cirkel af sorte og grå streger, der drejer rundt og stråler ud fra midten. I midten fader et hoved frem set i profil, og der er menuknapper, som består af tandhjul, der drejer rundt i forskellige retninger – alt sammen med til at stimulere en let ubehagelig fornemmelse af, at det hele sejler lidt  – men det understøtter i det mindste fint app’ens tema om drømme, det ubevidste og adgang til vores inderste sind.

“Start Dreaming” står der over det øverste tandhjul. Trykker man på den, kommer man til en skærm, der giver mulighed for at tilpasse lyde og tidspunkt for, hvornår man gerne vil stå op. Nederst er der en tydelig lilla knap, hvorpå der står “continue.” Når man trykker på den, mødes man med pop-up beskeden “Connect Charger”…”Please connect your device to avoid draining the battery in the night.” Det er selvfølgelig vigtig at følge, da lydafspilning, og hvad der ellers måtte være af teknologi, der skal holdes kørende, dræner telefonens strøm. Så hvis du  skal afsted om morgenen, bør man forbinde telefonen til en strømkilde.

Herefter, får man adgang til en skærm med instruktioner om, hvad man skal foretage sig. Det næste er, at man skal placere telefonen ved siden af hovedpuden med skærmen ned mod betrækket. Når telefonen har registreret, at den er vendt – så går det hele igang…

 

Hvad foregår der egentligt

Når du vender telefonen og lægger den ved siden af din pude, begynder app’en at registrere din krops bevægelser. Din iPhone har et accelerometer, som kan opfange små bevægelser relativt i forhold til telefonens placering.. Hvis du lægger telefonen fladt ved siden af puden, så kan den registrere, hvilken g-kraft der trækkes med på de tre akser, altså med hvilken kraft der bliver trukket i telefonen. Det vil sige, når du roder rundt i din seng om natten, så ved din telefon det.

I starten og afslutningen af din søvn-periode bevæger og vender du dig typisk ret meget rundt i sengen. Når du drømmer under den såkaldte REM søvn, ligger du imidlertid helt stille. Hvor meget du bevæger dig kan du efterfølgende aflæse  i app’ens “drømme dagbog,” som er fortegnelser over dine tidligere optagede søvn mønstre.

Det kan umiddelbart virke lidt mærkeligt, at vi ligger helt stille, når vi drømmer. Drømme er jo typisk betegnet ved, at de kan være meget livagtige, bizarre og voldsomme. Denne lammelse menes imidlertid at forhindre kroppen i at udleve/udspille drømmene i virkeligheden. Bevægelsesneuronerne er altså sat ud af drift, så din krop ikke kommer til skade.

Dream:ON optager dit søvnmønster og optimerer, hvornår lydfilen afspilles. Hvis du begynder at bevæge dig, altså at gå ud af søvnfasen, skruer programmet derfor automatisk ned for lyden.

 

Det store drømmeeksperiment

Du kan helt selv vælge, om du vil medvirke i det store drømmeeksperiment – og det er her, det bliver rigtigt spændende…

“We have created a new way of carrying out mass participation experiments. We still know relatively little about the science of dreaming and this app may provide a real breakthrough in changing how we dream, and record and track those dreams.”
Professor Richard Wiseman

Den data, som du tilfører app’en, bliver altså samlet op og sendt til en “dream bank.” Det er data dels om folks drømmemønstre, og dels om lyd kan gå ind og påvirke vores drømme.

Hvis du vælger at deltage i “det store drømmeeksperiment,” deltager du i to eksperimenter:

  1. “Sweet Dreams,” som undersøger, hvordan lydbilleder påvirker drømme.
  2. “Dream Catcher,” kigger bredere set på psykologien bag drømme.

Når du sover, vil der enten blive afspillet et tilfældigt udvalgt lydbillede eller et “tomt” lydbillede – som – tror vi – bare betyder, at der ikke afspilles noget for dem, som er i kontrolgruppen.

Næste morgen vil du skulle indberette eller skrive dine drømme ned, så de kan blive sendt til drømme banken. Over tid vil der derfor blive opbygget en stor mængde data, og man vil derfor ifølge undersøgelsen kunne fortælle noget om, hvordan lydbillederne påvirker dine drømme.

Disse data kan bruges til at afprøve forskellige hypoteser, som for eksempel om der er forskel på, hvad mænd og kvinder drømmer om, hvordan drømme og drømmeindhold varierer med alder, og om vigtige nationale eller internationale begivenheder kan siges at gå ind og påvirke folks drømme i en større skala.

Det er jo oplagt at man benytter noget de fleste ejer, og som indeholder meget avancerede måleinstrumenter og computer til at at foretage et storstilet “eksperiment” om drømme.

Vi registrerede faktisk på intet tidspunkt, at lydfilerne blev afspillet – Men om det så var, fordi der ikke blev afspillet nogle lydfiler, fordi vores testperson bliver brugt som kontrolgruppe (altså hvor der ikke blev afspillet en lydfil), finder vi ikke ud af.

Vi synes, at det her er rigtigt spændende, og at det er en fed måde at forsøge sig med at foretage forskning indenfor et område, der ellers kan være ret svært tilgængeligt.

 

Anvendelighed og personlig oplevelse

Det giver kun mening at benytte app’en når du sover længere tid af gangen, og derfor vil den mest oplagte brugssituation selvfølgelig være, når du tager din nattesøvn.

App’en fungerer klart bedst med høretelefoner, men kan også benyttes uden, hvis ikke du kan lide at sove med noget i ørene eller er bange for at blive viklet ind i en ledning.

Det er vigtigt at pointere, at app’en desværre kun kan benyttes, når du sover alene. Da telefonen opfanger bevægelser og afspiller lydfilerne, når du ligger helt stille, kan det være svært for app’en at fungere optimalt, hvis I er to i sengen.  Hvis du kan blive enig med din partner om, at han/hun skal sove på sofaen, er det jo helt fint, men ellers egner den sig bedst til singler, eller par der har hver deres seng.

Hvis man har lyst, kan man kan dele sine drømme på facebook. Noget som Vi dog ikke havde specielt meget lyst til da drømme jo typisk er karakteriseret ved ret bizart og ofte meget personligt indhold.

Vores testperson oplevede generelt at han blev meget mere opmærksom på sine drømme igennem testperioden. Samtidig oplevede han en fornemmelse af at drømmene blev mere livagtige. Det har selvfølgelig noget at gøre med at man bliver påmindet om at være opmærksom på sine mine drømme lige fra man vågner.

Hvis du er parat til at åbne op for din drømmeverden og tænker, at det kan tilføre dit liv noget at sætte fokus på dine drømme, er Dream:ON et fint sted at starte.

 

Vil vi anbefale appén til andre

Ja for dælen! Det er en både sjov og seriøs app, som kan være en god start på at sætte fokus på dine drømme. Samtidig synes vi, at det er super interessant at man kan medvirke i et stort psykologisk forskningsforsøg om drømme. Hvad du personligt kan få ud af at bruge app’en, afhænger selvfølgelig også af, hvordan du går til emnet drømmepsykologi.

 

      +

      Få vores seneste indlæg direkte til din indboks

      css.php